FCI Standard nr. 47 af 31.01.1994

Indhold

Anvendelse Klassifikation Historie Helhedsindtryk Proportioner Temperament Hoved
Øjne Ører Hals Krop Forpart Bagpart Bevægelse
Pels Størrelse Fejl Diskvalificerende fejl Bemærk

Racestandard

(Oprindelsesland: Schweiz)

Anvendelse: Drivhund, vogterhund, vagthund, hus- og gårdhund. I vore dage tillige en alsidig brugshund og en behagelig familiehund.
Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinchere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde,

Sektion 3 (Schweizer Sennenhunde). Uden brugsprøve.

Historie: Entlebucheren er den mindste af de fire schweiziske Sennenhunde. Den stammer fra Entlebuch, en dal i kantonerne Luzern og Bern. Den første beskrivelse under navnet "Entlebucherhund" stammer fra 1889, men endnu i lang tid derefter skelnede man overhovedet ikke mellem Appenzeller- og Entlebucher Sennenhunden. I 1913 blev fire af disse små, stumphalede drivhunde ved en udstilling i Langenthal fremstillet for professor Heim, den stor forkæmper for de schweiziske Sennenhunde-racer. På grundlag af dommerbeskrivelserne blev de indskrevet i Den Schweiziske Hundestambog (SHSB) som den fjerde Sennenhunderace. Den første standard blev dog først affattet i 1927, og da den schweiziske klub for Entlebucher Sennenhunde blev stiftet 28 august 1926 på initiativ af dr. B. Kobler, kom racen i fremgang og blev videreavlet som en ren race. Som det lille antal i stambogen (SHSB) viser, udviklede racen sig kun langsomt. Entlebucher Sennenhunden opnåede fornyet fremgang, da den foruden sine nedarvede egenskaber som livlig og utrættelig drivhund beviste sine fremragende egenskaber som brugshund. Selvom bestanden i dag stadig er lille, har denne tiltalende, trefarvede hund fundet sine tilhængere og kan glæde sig over voksende popularitet også som familiehund.
 
Helhedsindtryk:

#top

Knap middelstor, kompakt bygget hund af let langstrakt bygning, trefarvet som alle Schweizer Sennenhunde. Dens udtryk er opvakt, klogt og venligt.
Proportioner: Forhold skulderhøjde / kropslængde som 8 til 10

Forhold næseparti / skalle (længde) som 9 til 10
 

Temperament: Livlig, temperamentsfuld, selvsikker og frygtløs. Over for folk, den kender, er den venlig og hengiven, men let mistroisk overfor fremmede. En ubestikkelig vagthund, glad og lærenem.
 
Hoved: Af den rette størrelse i forhold til kroppen, let kileformet og tørt. Næseryggen er mere eller mindre parallel med skallens overlinie.

Skalle:

Temmelig flad og relativ bred, med det bredeste sted mellem ørerne, hvorfra den bliver lidt smallere mod næsepartiet. Nakkeknuden er knapt synlig, og pandefure og stop kun let udviklede.
 

Næse:

Sort. Træder let frem foran den forreste læberand.
 

Næseparti:
 

Kinder:

Læber:

Bid:

Kraftig og velformet, tydelig afsat fra skalle og kinder. Gradvis smallere udefter, men ikke spidst, og noget kortere end afstanden fra stop til nakkeknude. Lige næseryg.

Kun let udviklede.

Let udviklede, ligger tæt til kæberne og er sort pigmenterede.

Kraftigt, regelmæssigt og fuldstændigt saksebid. Tangbid tolereres. Mangel af en eller to P1 tolereres. Der tages ikke hensyn til M3.
 

Øjne: Temmelig små, mørkebrune, nærmest runde. Udtrykket er livfuldt, venligt og opmærksomt. Øjenrandene slutter godt til og er sort pigmenterede.
 
Ører:

#top

Ikke for store, højt og relativt bredt ansat med fast og veludviklet ørebrusk. Ørelapperne er hængende, trekantede, med vel afrundede spidser. I hvile ligger de fladt ind til hovedet, men når hunden er opmærksom, løftes de let ved basis og bæres fremadrettede.
 
Hals: Temmelig kort og kompakt, kraftig og tør. Den går jævnt over i kroppen.
 
Krop:#top

Bryst:
 

Ryg:

Lænd:

Kryds:

Underlinie:

Hale:

Kraftig, let strakt.

Bredt og dybt, når det til albuerne. Tydeligt forbryst og moderat hvælvede ribben. Brystkassen er lang og af rund-ovalt tværsnit.

Lige, fast og bred; relativ lang.

Kraftig og smidig, ikke for kort.

Let faldende; relativt langt.

Kun let optrukken.

  • enten naturlig hale, ansat i forlængelse af det let faldende kryds. Det tilstræbes at halen bæres i forlængelse af ryglinien eller hængende.
  • Eller medfødt stumphale

Naturlig hale og stumphale anerkendes på lige fod.
 

Forpart: Med kraftig muskulatur, men ikke for svær, hverken for snæver eller for bred forstilling. Forbenene er korte, solide, lige og parallelle og stillet godt ind under kroppen.
 

Skuldre:

Muskuløse. Skulderbladet langt, skråt og godt tilliggende.
 

#topOverarm:

Lige så lang eller lidt kortere end skulderbladet. Vinklen mellem overarm og skulderblad er ca. 110-120° .
 

Albuer:

Underarm:

Mellemhånd:

Forpoter

Godt tilliggende.

Relativt kort, lige, godt knoglestærk og tør.

Set forfra lige i forlængelse af underarmen, fra siden ganske let vinklet. Relativt kort.

Nærmest runde, sluttede, med hvælvede tæer og rettet lige fremefter. Kløerne er korte og kraftige, trædepuderne faste og robuste.
 

Bagpart: Godt muskuløs, med brede og kraftige køller. Set bagfra ikke for snæver, men lige og parallel bagstilling.
Overlår: Temmelig langt, danner i knæet en ret åben vinkel med underlåret.
Underlår: Tørt, omtrent af samme længde som overlåret.

Haseled:

Mellemfod:

Bagpoter:

Kraftigt, relativt lavt ansat og velvinklet.

Temmelig korte, robuste, lodrette og parallelt stillede. Vildtkløer skal fjernes.

Som forpoterne.
 

Bevægelse:

#top

Jordvindende, fri og flydende bevægelse med kraftigt fraskub i bagparten. Set forfra og bagfra føres benene i en lige linie.

Pels:            Hårlag:
 

Farve:

Dobbelt pels (Stockhaar). Dækpelsen er kort, fast tilliggende, hård og glansfuld. Underulden er tæt.

Typisk trefarvet. Grundfarven er sort, med så vidt muligt symmetriske aftegninger i gult til rustbrunt og hvidt. De gule/rustbrune aftegninger er placeret over øjnene, på kinder, næseparti o strube, mod siderne foran på brystet og på alle fire ben, hvor den gule/rustbrune farve adskiller sort og hvidt.

Hvide aftegninger: En hel tydelig, smal blis, der ubrudt går fra skallen ned over næseryggen og helt eller delvis rundt om næsepartiet. Hvidt fra hagen ned over struben og ubrudt videre til brystet. Hvidt på alle fire poter.: En hel tydelig, smal blis, der ubrudt går fra skallen ned over næseryggen og helt eller delvis rundt om næsepartiet. Hvidt fra hagen ned over struben og ubrudt videre til brystet. Hvidt på alle fire poter.

Uønsket, men tolereret: En lille, hvid nakkeplet (ikke større end ca. en halv håndflade).: En lille, hvid nakkeplet (ikke større end ca. en halv håndflade).
 

Størrelse: Skulderhøjde Hanner:

Tæver:

44-50 cm

42-48 cm

Tolerance til 52 cm

Tolerance til 50 cm
 

Fejl:

#top

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang, og der tages hensyn til, om væsentlige forhold påvirkes.
  • Under- og overstørrelse.
  • Hvælvet skalleparti.
  • Kort, for langt eller spidst næseparti. Væddernæse.
  • Øjne for lyse, for dybtliggende eller udstående.
  • Ektropion, etropion.
  • Ører for lavt ansat, for små og for spidse, båret udstående eller med folder.
  • Under- eller overbid.
  • Tandmangel udover to P1 (der tages ikke hensyn til M3).
  • Ryggen for kort, hængeryg eller karperyg.
  • Krydset overbygget eller stærkt affaldende.
  • Brystkassen trang eller tøndeformet.
  • Haleknæk, halen båret ind over ryggen.
  • Lemmerne med for fin knoglebygning, for lidt eller for meget vinklede, ukorrekt stillede, kohaset, hjulbenet, tæt stillede poter.
  • Bløde eller nedsunkne håndrødder.
  • Lange og flade poter.
  • Aftegningsfejl:
  • Brudt blis.
  • For stor hvid nakkeplet.
  • Gennemgående hvis halsring.
  • Hvidt når tydeligt højere end håndroden (støvler).
  • Svagt væsen, aggressivitet.
Diskvalificerende fejl:

#top

Gule øjne, glasøjne, blå øjne.

Oprullet hale.

Pelsen for lang og blød.

Pelsen ikke trefarvet.

Grundfarven ikke sort.
 

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden udgivet af FCI 31 januar 1994.

Oversættelse godkendt af DKK's Standard Komite April 1994. (www.Dansk-kennel-klub.dk)

Denne udgave afløser standarden udsendt af DKK i november 1988.

#top