Historien om, hvorfor jeg valgte en Entlebucher Sennenhund.


Nu har jeg anskaffet hund nummer to. Hvordan jeg fandt hende kan du læse her. Hannahs historie

Da jeg fik ideen, at nu skulle jeg have mig en hund, tænkte jeg mig meget om.

Som barn måtte jeg ikke få en hund. Heldigvis anskaffede naboen sig en, som jeg fik til opgave at passe og i min ungdom fik jeg også lov til at arbejde med hunde i en kennel.
Det var nok derfor, at jeg ikke bare tog ud til det første det bedste kuld hvalpe for at få en hund, men gik i gang med en lang række overvejelser. Jeg skulle jo leve med hunden de næste mange år.

Jeg stillede en række spørgsmål og ud fra svarene, valgte jeg hund.

En svensk beskrivelse af Entlebucheren (oversat)

 

Havde jeg tid? Hvad ville jeg med en hund? Hvilke krav stillede mit liv til hunden? Hvilke muligheder havde jeg? Hvordan fandt jeg hunden? Hvordan lever hunden op til mine krav?
Mine forudsætninger Stiller følgende krav til hunden
Havde jeg tid til en hund?

Jeg havde dengang et job, der oftest varede fra 0800 til ca. 1600. Jeg boede 5 min. fra min arbejdsplads og den var udstyret med hundegårde, så jeg kunne besøge hunden i min frokostpause.

Min fritid brugte jeg som spejderleder og medlem af folkeoplysningsudvalget. D.v.s. jeg brugte ca. en aftener om ugen og en weekend om måneden på min hobby. Den rigtige hund kunne være med til meget af det.

Jeg havde ca. 5 ugers "ferie" til gode, de skulle afholdes i december og januar måned.

Hunden skulle kunne:
  • Være i hundegård ca. 4 timer ad gangen og ca. 8 timer senere i livet.
  • Være alene hjemme ca. 3 timer om aftenen.
  • Omgås børn.
  • Fødes i september/oktober.
Hvad ville jeg med en hund?

Hunden skulle sørge for, at jeg kom ud af lænestolen.

Jeg kunne godt lide at gå lange ture i skoven, men havde svært ved at få taget mig sammen.

Arbejdet med hundene i min barndom og ungdom havde været sjovt, især det at lære hundene noget. Jeg ville altså træne hunden.

Hunden skulle kunne:
  • Tage initiativer.
  • Tåle lange gåture i vildtrigt terræn.
  • Lide at arbejde sammen med mennesker.
Hvilket krav stillede min livsform  til en hund?

Mit arbejde krævede meget i perioder, men gav også perioder med megen frihed. Om et år kunne jeg forvente at skulle flytte og få et job med megen rejseaktivitet. Denne aktivitet forgik mest i egen bil, men jeg kunne ikke forvente, at der altid bar plads til hunden.

Jeg boede alene, på landet, midt i et stort naturområde på vestkysten og holdt meget af min frihed.
Jeg havde en stabil indtægt, men sparede på de materielle goder såsom ferieturer, stor bil o.l.
Jeg brugte ikke mange penge eller tid på mit eget udseende og pasning og pleje var ikke min store interesse.

Hunden skulle kunne:
  • Bo i bilen.
  • Bo i hundepension.
  • Tåle skiftende omgivelser.
  • Ikke være for stor til bilen.
  • Selv passe sin pels o.l.
Hvilke muligheder for hund gav det mig?
Udseende:

- Lille hund, men ikke for lille
   (ca. ½ meter i skuldehøjde).
- Ingen pelspleje.

Temperament:

- Aktiv.
- Samarbejdsvillig.
- Kunne tåle omstillinger.
- Hårdfør.

Hvad måtte det ikke være:

Jagthund (jeg var ikke jæger)
Selskabshund (træning?)
Terrier (mit temperament)

Hvilke racer dækkede disse krav?

Jeg gik i gang med hundeleksikonet. Det var ganske fikst inddelt efter størrelse (de brune og blå sider er hunde fra 40 - 60 cm) og kiggede primært efter hyrdehundene, da jeg her kunne forvente et temperament, der passede til mine krav.

 

Mulige hunderacer:

Entlebucher Sennenhund
Pyrenæisk hyrdehund (a face rase)
Finsk hyrdehund
Australsk Catteldog
Australsk Kelpie
Appenzeller Sennenhund

Hvordan fandt jeg hunden?   

Via Dansk Kennelklub fik jeg kontakt med den eneste danske opdrætter af Entlebuchere (den stod øverst på listen). Hun havde desværre ikke nogle hvalpe på vej, da avlen var blevet ramt af øjensygdomme. Men hun havde leveret et par hunde til Esbjerg, hvor jeg mødte dem på træningspladsen. Så var jeg solgt. Det var lige den type hund jeg kunne tænke mig.

Jeg besøgte derefter den danske opdrætter og hendes hunde og fik telefonnummeret på hvalpeformidleren i Tyskland. Her måtte jeg igennem ½ times krydsforhør på tysk, før jeg fik et telefonnummer på en opdrætter, der netop havde fået hvalpe. Det var nu blevet oktober.

Igen måtte jeg igennem ca. ½ times krydsforhør før jeg fik opdrætteren overtalt til at sælge mig en af hendes hvalpe. Jeg havde desværre ikke mulighed for at tage til Köln inden dencember, så alt foregik pr. telefon. Det blev en lang ventetid og en stor telefonregning, men endelig oprandt dagen, hvor jeg satte mig i toget mod Köln for at hente mit livsstykke.

Det har jeg aldrig fortrudt. Men forstår i dag, hvorfor opdrætterne stiller så store krav til de kommende hvalpeejere.

Hvordan lever hunden (Evy) op til mine krav?  

Efter den første uge i sit nye hjem, begyndte jeg at træne hvalpen i at være alene hjemme og de sidste 14 dage inden jeg skulle begynde på arbejde, trænede vi, at være i hundegård. I dag lægger Evy sig igen inden jeg går hjemmefra og tilbringer vist det meste af min arbejdsdag med at sove. Hun benytter ofte sin barndoms hundegård og overnatter også her engang imellem.
Hun affinder sig med, at jeg til tider forlader hende igen om aftenen. Især, hvis jeg har "ikke hundetøj" på, men hun vil helst med og lave hundeting.
Mennesker holder hun meget af. I en ung alder (hos opdrætteren) lærte hun, at menneskers hænder er dejlige. Hun er lidt voldsom overfor mennesker, der er mere end ca. 1 meter høje (hopper gerne op), men meget forsigtig overfor små mennesker (børn).

Især i sine unge dage, var Evy meget initiativrig. Jeg oplevede det oftest som en manglende koncentrationsevne. Når jeg bare var indenfor synsvidde, kunne hun sagtens selv finde på ting, der var sjovere end de lydighedsøvelser, jeg fandt på. Hun udfordrerde min kreativitet og opfindsomhed til det yderste. Hun har lært mig og mine trænere meget om hunde. I dag (snart 7 år) er hun blevet voksen og gået i den anden grøft, så hun istedet højlydt gør opmærksom på sig selv, når der sker for lidt.

Hun har, fra første dag, fulgt mig i skoven og mødt både rådyr og kronhjort. Jeg kan se på hende, når der er vildt i nærheden. Hun lærte hurtigt at stoppe op og være helt rolig. Hun kan gå spor og finde ting i områder, hvor fasaner og harer putter sig, men ikke stå for en hare eller kat, der løber. Den skal vendes. Det er hyrdeinstinktet, der slår igennem. Heldigvis kommer hun hurtigt retur og har nu opdaget at min fløjte betyder "frikadeller i farvandet" og de er bedre.

Hun kan ikke gå' s træt og har bestået Udholdenhedsprøven (20 km trav ved siden af cykel på 2 timer). Hun elsker også at sove i telt og har været med på vandretur i Sverige.

Hun kan lide alle mennesker, når bare jeg er i nærheden. Hun nægter at blive passet af andre, men accepterer hundepensioner.

Bilen er hun udemærket tilfreds med. Hun lægger sig oftest til at sove, når vi rammer en motorvej. Hendes plads har altid været bag i. Her har hun været med på ture til både Sverige og Tyskland og når jeg er på tjenesterejse opholder hun sig her hele dagen, men foretrækker at sove med mig om natten. Bilen er nu udstyret med en boks, så bagklappen kan stå åben om sommeren. Boksen er hendes trygge sted.

Jeg fik besked på at Entlebucheren ikke måtte vaskes. Det er hun heller aldrig blevet. Hun fælder to gange om året (ca. 1 måned hver gang), så børster jeg hende hver dag. Ellers klare en gang olie i maden at holde hendes pels skinnende. Hun elsker mudderbadning, især om sommeren når det er varmt, men et kvarter efter har hun igen fire hvide poter. Neglene bliver klippet ca. hver 3. måned og ørerne dryppet, hvis de lugter (ca. 1 gang om året).

Dyrlægeregningerne har været vaccinationer og syninger af div. rifter og en skåren pote. Hun er meget hårdfør, men har ingen pels på maven, så en løbetur gennem væltede granskove, kan give nogle gode flænger.