Sygdomme, der kendes i racen.

Som næsten enhver anden hunderace, kæmper Entlebucheren også mod arveligt betingede sygdomme, men generelt er en Entlebucher en sund hund, der kan blive omkring 12 år gammel.

Knoglesygdomme:

Hvormeget der er arvet og hvor stor en del, der skyldes kost, motion og miljø, strides de lærde om.

Hofteledsdysplasi (HD)

(Dårlige hofteledsknogler)

Inden en Entlebucher må bruges i avlen, skal den røntgenfotograferes så man ved, hvordan hofterne ser ud.

I Danmark stille Kennelklubben ingen krav til, hvor gode hofterne skal være, for at hunden må få hvalpe.
I Sverige skal både hannen og tæven være uden tegn på HD.
I Tyskland må en hund med svage tegn kun parres med en helt HD fri hund.

Denne kontrol og registrering har gjort at HD normalt ikke er et problem, men kan optræde.

Albueosteochondrose

(Dårlige albueled)

Røntgenfotografering er ikke et krav inden en parring, men mange lader dem fotografere sammmen med hofterne.

Øjensygdomme:

Forekommer desværre hyppigt hos Entlebucheren. Sygdommene bryder først frem i en moden alder, så hundene kan have fået hvalpe inden de bliver syge. Da hundene også kan være bærere af sygdommen uden at den bryder frem, er de vanskelige at bekæmpe.
Man arbejder på at finde de kromosomer, der er knyttet til sygdommene, så bærerne kan findes ved blodprøver. Indtil dette er sket, må man nøjes med at registrere de hunde, der viser tegne på sygdommen og derigennem identificere bærerne og udelukke disse fra yderligere avl.

Avlen af Entlebuchere i Danmark er flere gange stoppet netop fordi der blev konstateret Katerakt hos avlstæven.

Gennem registrering søger man at mindske risikoen for sygdommene og både i Danmark, Sverige og Tyskland skal avlsdyrene undersøges af en særlig øjenlæge inden parringen.

Katarakt

(Grå stær)

Grå stær er en grå ugennemsigtig linse, som mindsker hundens syn meget.

Progressiv retina atrophi

(PRA)

PRA er et fremadskridende svind i de lysfølsomme celler i nethinden. Der sker en gradvis svækkelse af synet